Indlæser Begivenheder

Traditionen tro afvikles Årets Knipledag på Allingåbro Hotel v. Tråden Karelly Knipleservice ApS lørdag d. 31 august.

Dørene lukkes op kl. 10:00 og frem til kl. 15:00 er der mulighed for at se lokale kniplersker udføre dette smukke gamle kunsthåndværk, samt se en udstilling af kniplinger.
Der vil dagen igennem være fri kaffe og te på kanden

Årets knipledag er et landsdækkende arrangement i samarbejde med Foreningen Knipling i Danmark.
Foreningen Knipling i Danmark er for knipleudøvere, på alle niveauer, der nyder glæden ved at udføre kniplehåndværket, samt har lyst til at støtte, fremme og udvikle kunsthåndværket knipling.

Foreningen vil arbejde for at bevare og udbrede kendskabet til gamle og nye kniplinger, samt medvirke til udstillinger, kurser, museumsbesøg og studieture om emnet, der kan virke inspirerende for medlemmerne.

Foreningen blev stiftet i 1985 og havde dengang ca. 130 medlemmer. I dag er der ca. 1900 danske og udenlandske medlemmer. Yderlig oplysning kan ses på https://www.knipling-i-danmark.dk/

Tråden Karelly Knipleservice ApS der ejes og drives af Gunver Kold Jensen, har mere end 40 års erfaring som kniplelærer og står som sådan bag en af Danmarks førende butikker inden for knipling – det være sig materialer, mønstre, webshop og kurser/workshops.

Det er aldrig for sent eller for tidlig til at begynde på denne hyggelig og givende hobby – og Årets Knipledag er en perfekt dag at start på.

Del denne historie, Vælg din platform!