Allehelgen
søndag, 3. november, 2019 Kl. 17:00
Første søndag i november kaldes Allehelgensøndag. Hvis man har mistet et menneske, der stod én nær i løbet af det forgangne år, er der i kirken tradition for at samles denne søndag for at mindes de døde. Man kan ligeledes komme og tænde et lys for én man stadig mindes, selvom der er gået mere end et år. Sorgen er en hjemløs kærlighed, som vi skal lære at leve med. Denne kærlighed for lov at lyse særlig stærkt til Allehelgen.
I år markerer Norddjurslands Valgmenighed Allehelgen med en musikalsk gudstjeneste i Vejlby kirke søndag d. 3. november kl. 17.00. Her vil vi mindes vore kære, som vi har mistet, mens sanger Severin Korsgaard og organist Klaus Bjerg undervejs vil synge og spille forskellige sange og salmer, der går hånd i hånd med læsninger og betragtninger. Traditionen tro læser vi navnene på de medlemmer, vi i menigheden har måttet tage afsked med siden sidste Allehelgen.
Alle kan deltage uagtet øvrig tilknytning til menigheden!